Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
I Centralbiblioteksregi er der igangsat en række forskellige udviklingstiltag af overbygningskarakter. Projekterne er udbudt efter forslag fra interesserede parter.

Projektleder: Århus Kommunes Biblioteker
Samlet bevilling: 565.000 kr.
Tidsramme: 1. januar 2011 til 31. december 2012
Status: Igangværende
Indsatsområde: Overbygningsprojekterne
Nøgleord: Modeludvikling, Ungdomsuddannelse, Unge
Projektet "Unge uden ungdomsuddannelse" vil via et bredt samarbejde afdække og udvikle modeller og koncepter for, hvordan bibliotekerne kan spille en rolle ift. gruppen af unge uden en ungdomsuddannelse. Modellerne og koncepterne skal være biblioteksservices, der har afsæt i 1) læringsaktiviteter og 2) aktiviteter, der giver sociasle og kulturelle kompetencer. Det sidste for gennem en empowerment tilgang at styrke de generelle medborgerskabs- og dannelseskompetencer for derigennem at understøtte mestringen af et uddannelsesforløb både fagligt, socialt og personligt. Lokalbibliotekerne i Århus Kommune vil igennem projektperioden opbygge en viden inden for ungeområdet generelt og en specifik viden omkring de unge uden en ungdomsuddannelse. Viden som skal omsættes i såvel nye former for tiltag som i en videreudvikling af mere kendte tiltag. Der vil være opmærksomhed på, hvad der er bibliotekets kompetencer og indsatsfelt i forhold til målgruppen og hvor det er viden om andre tiltag, vi skal kende til for at henvise til dem eller måske samarbejde med og invitere indenfor, som det ligger i medborgercenter modellen. Da analyse og afdækningsfasen minimum tager 1/3 af projektperioden sandsynligvis mere, vil modeller og koncepterne ikke være gennemprøvet, revideret og gennemprøvet igen, derfor ville en længere projektperiode være ønskelig, hvis det er muligt. Baggrund: Næsten alle unge starter en uddannelse, dog er det kun ca. 80 %, der færdiggør den. Det er regeringens mål, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I en situation på arbejdsmarkedet, hvor de ufaglærte jobs forsvinder, er det afgørende at alle får en mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller kortere faglige kursusforløb. Hvilken rolle har bibliotekerne så i denne målsætning? Svaret er entydigt; at bibliotekerne har en rolle qua vores grundlæggende serviceindsatser, der spænder over videns- og informationsformidling, lærings- og dannelsesaktiviteter til medborgerskabsaktiviteter og initiativer, der giver kompetente borgere. Derfor har biblioteket også en rolle i den samlede indsats for at tilbyde noget relevant til de unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Den primære måde bibliotekerne kan hjælpe er igennem en opbygning af relevante kompetencer - faglige såvel som sociale- og dannelsesmæssige. Det er en gevinst for biblioteket at få sat fokus på dets rolle ift. gruppen af unge uden uddannelse, både inden for egne rækker, men lige så vigtigt over for eksterne samarbejdspartnere, så vi også tænkes ind i deres projekter og initiativer. Derfor er det afgørende at få etableret et bredt samarbejde med andre aktører, så vi så kvalificeret som muligt kan sætte ind med relevante tiltag over for de unge sat ind i bibliotekskonteksten.
Ingen presseklip tilføjet
Ingen milestones tilføjet
Ingen begivenheder tilføjet
Ingen henvisninger tilføjet
Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
Michael Anker
man@kulturstyrelsen.dk
3373 3317
Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.