Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
Her kan du se projektansøgninger indenfor Udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker. Styrelsen gør opmærksom på, at dele af indholdet er genereret af brugerne.

Projektleder: Mats Hernvall
Samlet bevilling: 710.000 kr.
Status: Igangværende
Indsatsområde: Frie forsøg
Nøgleord: Formidling, Læsning
Bibliotekerne spiller en helt central rolle som formidlere af læseglæde og litteratur af alle slags. Gennem bredt samarbejde med andre interesserede vil vi skabe en begivenhed med bredt og markant gennemslag, som viser biblioteker, bøger og forfattere som centrale elementer i byens liv. ”København læser” skal profilere byen som nationalt og europæisk litteraturcenter, styrke det litterære vækstlag, og skal samtidig øge københavnernes lyst til at læse og til at dele glæden med andre. Projektet skal resultere i en model for, hvordan man som by arbejder med at inddrage hele befolkningen i litteraturens verden- gamle og unge, veluddannede og mindre uddannede. Ideen er hentet fra andre Europæiske lande, men det er nyt i dansk sammenhæng, at litteraturen i al sin mangfoldighed promoveres af en lang række samarbejdspartnere(offentlige og private).Det er samtidig et koncept som uden videre kan overtages af andre, når der er indhøstet erfaringer i København.
Bevillingen gives med følgende begrundelse: Projektet er et forsøg på at nytænke bibliotekernes litteraturformidling og fremme af mangfoldighed i litteraturen i samarbejde med andre litteraturaktører som boghandlere, forlag m.fl. Projektet er interessant og indeholder gode ideer til samarbejde og aktiv involvering af byens litteraturmiljø. Biblioteksstyrelsen har sidste år givet tilskud til et lignende projekt i Bibliotek og Borgerservice i Århus Kommune, Læseheste og hundehoveder. Dette projekt har imidlertid et lidt andet fokus. Mens Århus-projektet primært har som mål at udvikle bibliotekernes litteraturformidling i samarbejde med byens litterære miljø og bibliotekernes brugere, satser dette projekt på i samarbejde med andre parter at brande byen som et litteraturcentrum.Bevillingen gives samtidig under forudsætning af, at følgende betingelser opfyldes: Det er en forudsætning for opnåelsen af tilskuddet, at der inden 1. juni fremsendes dokumentation for indgåede partnerskaber og bekræftelse af at disse medfinansierer.
Ingen presseklip tilføjet
Ingen milestones tilføjet
Ingen begivenheder tilføjet
Ingen henvisninger tilføjet
Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
Eva Sønderstrup-Andersen
esa@bibliotekogmedier.dk
33 73 33 59
Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.