Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning

Projektleder: Bo Fristed
Samlet bevilling: 315.000 kr.
Tidsramme: 1. august 2011 til 1. april 2012
Status: Igangværende
Indsatsområde: Digitale services
Nøgleord: danskernesdigitalebibliotek, Formidling
Udviklingen af webservices går i høj grad i retning af applikationer, hvor indholdet skræddersys brugerens behov og tilpasses af den enkelte i en visuel visning som fx. Flipboard. Vi ønsker at udvikle en tekstuel og visuel widget eller applikation, der genererer trivialviden med en særlig historisk eller pop-kulturel magi. Dette vil være en mulighed for at tilbyde viden direkte uden om bøger og databaser. Brugerne vil via fact finderen ledes videre til hard-core viden på biblioteket.
Fact-finderen tilbyder en underholdende og alternativ indfaldsvinkel til værdifuld viden i folkebibliotekerne, der illustrerer folkebibliotekernes virke på en enkel måde. Justering/forbehold: Den tekniske løsning skal være Open Source. Bibliotek.dk samt de lokale søgegrænseflader skal indarbejdes i projektet. Projektet skal arbejde med at opnå en kritisk masse, da succesen af projektet er afhængigt af dette.
Ingen begivenheder tilføjet
De finurlige fakta vil være til rådighed for interesserede biblioteker og deres webredaktører i løbet af maj måned. Fakta databasen er ved at være på plads, det samme gælder hjemmesiden og de widgets der kommer til at fungere som fakta generator.
Efteråret er blevet brugt på at nå til enighed om produktets karakter. Der var enighed om først og fremmest at bruge ressourcerne på at skabe en grunddatabase af fakta og flere muligheder for digital visning. Sekundært vil vi finde ud af om de finurlige fakta, kan bruges til at markedsføre bibliotekerne. I december lavede vi en konkurrence, hvor bibliotekerne frivilligt bidrog med Fakta og blev belønnet med præmier. En aftale om 500 betalte fakta kom på plads med biblioteksvagten, med deadline 1. april. I januar er de finurlige fakta så småt begyndt at strømme ind. Designet af brugergrænsefladerne er påbegyndt. Der er tale om tre webwidgets og en hjemmeside. Der forhandles med DBC om at få de finurlige fakta i brønden og vil have en aftale inden udgangen af februar. I uge 9 vil der være et Finurlige Fakta tema på Hovedbiblioteket i Aarhus. Hvor man kan tweete fakta via twitter, via sms, man kan skrive det på vores twittertræ og aflevere den direkte i voresdatabase via webformularen. Her vil vi får mulighed for at se hvad brugerne synes er sjovt, bruge deres fakta og teste brugergrænsefladerne på dem. Herefter går vi ind i den afsluttende fase for det digitale design.
-
Projektet vil efter al sandsynlighed færdiggøres primo juni.
Læs mere om projektet samt finurlige fakta, her: http://finurligefakta.wordpress.com/
Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
Michael Anker
man@kulturstyrelsen.dk
3373 3317
Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.