Overbygningsprojekter

I Centralbiblioteksregi er der igangsat en række forskellige udviklingstiltag af overbygningskarakter. Projekterne er udbudt efter forslag fra interesserede parter.

Fælles lånerkort - fælles lånerhåndtering

Gentofte Bibliotekerne

Projektleder: Gentofte Bibliotekerne

Samlet bevilling: 500.000 kr.

Tidsramme: 1. januar 2011 til 31. december 2012

Status: Igangværende

Indsatsområde: Overbygningsprojekterne

Nøgleord: bibliotek.dk, Centralbibliotek, danskernesdigitalebibliotek

Bookmark and Share
Information
Aktivitet
Deltagere
Kort om projektet

Gentofte Centralbibliotek søger sammen med 13 folkebiblioteker i Region Hovedstaden, Axiell og DBC om at udføre projektet "Fælles lånerkort – fælles lånerhåndtering". Gentofte Centralbibliotek har i en længere periode i samarbejde med 7 biblioteker (Rudersdal, Fredensborg, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Gladsaxe, Allerød, Hørsholm) om fælles reglement og lånerregistrering og det er dette eksisterende samarbejde der tænkes udbygget ligesom den tekniske platform for samarbejdet skal udvikles påny, så det opfylder kravene fra notatet "Åbne biblioteker - også på afstand". Projektdesignet skal være åbent for at også flere biblioteker kan deltage i fællesskabet. En række af de tilbagemeldinger Gentofte Centralbibliotek har fået fra regionens biblioteker har ikke være afvisende, men afventende. Der ud over er der et potentiale i at også forskningsbiblioteker inddrages i projektet. Der er taget kontakt til Det Kongelige Bibliotek og University College Metropol om evt. samarbejde. Såfremt ansøgningen imødekommes positivt vil vi arbejde videre for at udvide kredsen med relevante partnere. Der er overordnet to spor i projektet. Det ene handler om reglementer og låneregler og her skal der opnås en bibliotekspolitiske afklaring og enighed om en række tværkommunale standarder, men det er også projektets mål at udforske grænsefladerne mellem låneregler og reglement og i hvor høj grad disse bør være gensidigt afhængige for at opnå et tilfredsstillende fællesskab. Det andet spor handler om teknisk udvikling og implementering op imod en række standarder. Her vil vi også drøfte de muligheder der ligger uden for udbudsrammen. Vi har identificeret tre måder at løse opgaven på: on-the-fly udveksling af brugere (beskrevet i notatet "åbne biblioteker"), spejling af lokale lånerregistre (metoden bruges i dag i samarbejdet mellem de 8 biblioteker) og endelig et nationalt og centralt lånerregister. Der optegnes et løsnings-landkort i projektet som løbende drøftes mellem DBC, systemleverandører og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Hvis Styrelsen ikke ønsker dette udredningsarbejde, kan det udelades. Der er givet også snitflader mellem den konsensus-prægede del og den tekniske del, som vil blive dokumenteret i den efterfølgende kogebog. For begge spor gælder det at udgangspunktet er brugerorienteret og det "sømløse bibliotek" som pejlemærke. Endvidere skal sammenhængen til Danskernes Digitale Bibliotek, Brugerskabte Data, WAYF, NemLogin og udviklingsplan 2010/11 for bibliotek.dk være en del af projektets kontekst. Vi ønsker ikke at udvikle parallelle løsninger, men vil i det omfang deadline og økonomi hænger sammen tænke projektet ind i en større sammenhæng. Gentofte Centralbibliotek har projekledelsen og koordineringsrollen og vil naturligt være særlig central ifbm. den bibliotekspolitiske afklaring. DBC deltager i kraft af bibliotek.dk og med ressourcepersoner og evt. udvikling som måtte ligge uden for bibliotek.dk's øvrige udviklingsplan. Axiell deltager som systemleverandør med ressourcepersoner og udvikling. De øvrige deltagere deltager på møder og workshops.

Presseklip

Ingen presseklip tilføjet

Milestones

Ingen milestones tilføjet

Kalender

Ingen begivenheder tilføjet

Henvisninger

Ingen henvisninger tilføjet

Projektdeltagere
Biblioteker
Gentofte Bibliotekerne
Ingen faglige rapporter indberettet.

Søg i projekter

Søg efter projekter eller idéer.

Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Michael Anker
man@kulturstyrelsen.dk
3373 3317

Log ind

Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.

 

Styrelsen for Bibliotek og Medier   |   H.C. Andersens Boulevard 2   |   1553 København V   |   tlf. 33 73 33 73 (hverdage kl. 9-16)   |   fax 33 73 33 72   | post@remove-this.bibliotekogmedier.dk   |   CVR 56 79 81 10   |   EAN lok. nr. 5798000793989