Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
Her kan du se projektansøgninger indenfor Udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker. Styrelsen gør opmærksom på, at dele af indholdet er genereret af brugerne.

Projektleder: Mats Hernvall
Samlet bevilling: 425.760 kr.
Status: Afsluttet
Indsatsområde: Støtte til den danske vidensstrategi
Nøgleord: Læring, Undervisning
Projektet ”Det nye internet” tager udgangspunkt i ”23 Ting”, et samarbejdsprojekt mellem København, Randers og Herning, og er en videreudvikling og gennemgribende fornyelse af ”23 Ting”. Projektet er målrettet borgerne med folkebibliotekerne som facilitatorer. Der udvikles og afvikles borgerrettede undervisningsforløb baseret på 23 Tings leg og lær idé. Projektet har fokus på opbygning af borgernes ikt-kompetencer i relation til web 2.0, og kan udvides til andre områder og målgrupper. København, Randers og Herning samarbejder om projektet, som bidrager positivt til to af bibliotekets arbejdsområder. 1. Styrke borgernes digitale kompetencer. 2. Tilbyde indsigt, viden og livslang læring. Projektet styrker borgernes digitale kompetencer, ikke blot i relation til biblioteket, men også interaktionen brugerne imellem. Projektet hjælper andre biblioteker vha. lettilgængelige skabeloner, redskaber, sparrings- og konsulenttilbud, samt tilbud om deltagerbetalte kick-off dage.
Bevillingen gives med følgende begrundelse: Projektet søger at højne borgerne ikt-færdigheder i relation til web 2.0 for på den måde at imødekomme befolkningens behov for at tilegne sig de digitale redskaber, som skal til for at kunne begå sig i samfundet generelt. Behovet for at understøtte ikt-færdigheder er særdeles relevant set i lyset af den udbredte ikt-analfabetisme som ses i befolkningen samt den betydning som netværk og sociale teknologier har for opnåelse og deling af viden. Projektet adskiller sig fra lignende projekter ved at lægge vægt på tidlig brugerinddragelse. Dertil sigter projektet på at udarbejde redskaber, skabeloner samt konsulentbistand til brug for landets øvrige biblioteker.Bevillingen gives samtidig under forudsætning af, at følgende betingelser opfyldes:Projektet Digital læring i Biblioteket med Herning Bibliotekerne som projektejer har samme formål som dette projekt med at undersøge, hvorledes 23 ting praktiseres og hvordan det kan komme brugerne til gode. Målgrupperne er dog meget forskellige. Det er en forudsætning for indstillingen, at projekterne skal sikre indbydes koordination.
Ingen presseklip tilføjet
Ingen milestones tilføjet
Ingen begivenheder tilføjet
Ingen henvisninger tilføjet
Søg efter projekter eller idéer.
Hvis du har behov for at benytte flere kriterier har du mulighed for at bruge avanceret søgning
Eva Sønderstrup-Andersen
esa@bibliotekogmedier.dk
33 73 33 59
Her kan du forbinde din Facebook-profil og bl.a. invitere dine Facebook-venner. Klik på den blå Connect with Facebook-knap og følg vejledningen.